Tøj

 

Skovlivet giver naturligvis nogle tøjmæssige udfordringer. Dels skal tøjet og fodtøjet kunne holde til at der bliver kravlet og leget i grene, på stammer, i mudder og sand og vand. Dels kan vejret hurtigt forandre sig, så der bliver hurtigt brug for at tage noget af, tage noget mere på eller noget regntæt på. Desuden skal det også være noget børnene kan bevæge sig godt i og trives med at have på hele dagen.

 

Hvert barn har en kasse i skovhuset hvor der skal ligge ekstra tøj. Vi har lavet lister til de forskellige årstider, dem finder du her.

 

Om vinteren er varme og vandtætte støvler samt uld- eller skiundertøj under en god flyverdragt eller skitøj rigtigt godt. Og man kan godt have et tylskørt over flyverdragten, hvis man er lidt prinsesse :-) Fleecetøj, termotøj og regntøj er selvsagt også brugt meget over året. Spørg gerne medarbejdere eller andre forældre for godt råd om tøj.

 

 

Frederiksdalsvej 22, 4912 Harpelunde. Tlf: 53 29 64 40. Email:eventyrskoven@eventyrskoven-frederiksdal.dk

Copyright © All Rights Reserved