Historien

Vores historie

 

Der var engang...

 

Er højst sandsynligt sådan vi alle kender starten på et eventyr.

 

Denne gang er det bare ikke så langt tilbage i tiden, faktisk opstod idéen sommeren 2009 hos tidligere bestyrelsesmedlemmer og en forældrekreds tilknyttet den tidligere kommunale institution Snurretoppen - Sandby. Institutionen havde alvorlige økonomiske problemer, da børnetallet var faldende. Igennem nogle år havde man kørt et skovprojekt med 14 dage om året i sensommer perioden i skoven ved Frederiksdal Gods. Dette med stor succes og stort engagement fra Harald Krabbe, og dermed var spiren lagt.

 

Der blev forsøgt en omlægning af Snurretoppen til skovbørnehave uden succes.

Spiren, blev dog stadig passet og plejet af ivrige forældre i et godt og tæt samarbejde med Harald Krabbe.

 

Så stolte og fyldt med entusiasme afholdte vi et informationsmøde på Frederiksdal i december 2009 - og succesen var i hus! Vi kunne konstatere et stort fremmøde og interesse for vores sag.

Der blev konstitueret en bestyrelse for den kommende børnehave og for støtteforeningen. Og så gik vi i gang.

 

En masse tanker skulle sorteres og ikke mindst masser af hårdt arbejde ventede.

Her starter eventyret så: 1. april 2010 kunne vi åbne vores Tipi op.

 

 

 

 

Frederiksdalsvej 22, 4912 Harpelunde. Tlf: 22 74 18 25. Email:eventyrskoven@eventyrskoven-frederiksdal.dk

Copyright © All Rights Reserved