Anja Simonsen

Anja Simonsen, daglig leder.


For jer der kender børnehaven er Anja et meget kendt ansigt! Hun har nemlig været med helt fra starten da børnehaven blev startet op helt fra skovbunden – bogstaveligt talt. Anja er nu vores daglige og pædagogiske leder, og hun kender altså børnehaven ind og ud og historien til bunds. Anja arbejder også stadig rigtigt meget med børnene i skoven, hvor hun stor del af året altid træffes med mere eller mindre spøjse huer på – gerne i festlige farver. I skoven kan hun rigtigt godt lide virkelig at dyrke naturen med børnene, gå på opdagelse, finde insekter og dyr. Simpelt hen bare gøre brug af fantasien, og hvad de finder på deres vej. Hun har efteruddannelse i bl.a sprog og har tidligere været ansvarlig for vores sprogarbejde, men den stafet har hun nu givet videre.

Privat bor hun i en lille landsby og derhjemme er hun også glad for udelivet. Om efteråret går hun på jagt, og det nyder vi altid godt af i form af frisk vildt til vores årlige jagtprojekt. Derhjemme kan man også nemt finde hende med en god bog – når tiden er til det. Anja er nemlig altid aktiv og deltager også i frivilligt arbejde i lokalområdet. Og så er det der det med Anja at hun faktisk kan forvandle sig – nogle gange til en tusse, der fanger børn med tungen, andre gange måske til en heks – meeen heldigvis får vi altid børnene igen 😊




Frederiksdalsvej 22, 4912 Harpelunde. Tlf: 53 29 64 40. Email:eventyrskoven@eventyrskoven-frederiksdal.dk

Copyright © All Rights Reserved